Coaching af lederteams

Fra ledergruppe af succesfulde individualister til effektivt samarbejdende lederteam.

Velfungerende ledergrupper er afgørende for organisationens beslutningskraft, implementering af strategi og produktivitet.
Ledergruppen er kulturbærende når værdigrundlag, forandringsinitiativer og handlingsstrategier skal omsættes til praksis.
Derfor er ledergruppens samarbejde afgørende for, hvilke normer der dannes blandt mellemledere og medarbejderne

De bedste resultater opnås, når relationerne fungerer med respekt for hinandens forskelligheder og lederteamet kommunikerer positivt og konstruktivt.

Teamcoaching er fremadrettede energigivende samtaler fulde af nærvær, intensitet og afklaring. Fokus flyttes fra ”Hvem gør hvad – ved hvem?” til ”Hvad sker der i relationen?, hvordan påvirker det resultaterne, og hvad er muligt?”

Sammen skaber teamet svarene på de spørgsmål coachen stiller. Teamets “vi”, fællesskabet, bliver tydeligere og stærkere. Lederteamets evne til sammen at være konstruktive og fremadrettede styrkes, til glæde for den enkelte, teamet og resten af organisationen.

Hvem kan have glæde af Teamcoaching?

Eksempel 1:  Nye lederteams

Når mennesker skal konstruere nye arbejdsfællesskaber mangler ”vi”-ets stemme.

Et velfungerende nyt lederteam kan ikke bare ordineres eller dikteres. Det kræver en indsats. Der skal skabes en god atmosfære, gives plads til drømme og bekymringer, afstemmes forventninger til mål og opgaveløsning. Der skal træffes beslutninger som trækker alle de bedste kræfter frem, og som giver klarhed om retning og rammer.

Eksempel 2: Lederteams som vil ændre eller udvikle

Et lederteam som har arbejdet sammen i en tid har konstrueret en særlig måde at samarbejde på som var meningsfuld og funktionel i starten, men måske ikke længere matcher lederteamets udfordringer og udvikling. Måske har teamet også fået låst hinanden fast i særlige roller eller mønstre som ikke er hensigtsmæssige eller står i vejen for fortsat udvikling.

Der kan være krav og behov indefra  – eller krav udefra om ændringer i – f.eks. organisering, opgaver, kundegrundlag eller i teamets sammensætning.


Hvad er udbyttet af Teamcoaching?

Teamcoaching virker både på humøret og på bundlinjen.
Teamet får en slags metaposition til sig selv som fordyber relationen: “Nu ved vi, hvad VI står for”.
Forskelle bliver tydeliggjort og der skabes mere effektive beslutningsprocesser.
Teamet får skabt en basal tillid, der gør, at såvel teamets som den enkeltes potentialer vokser.
Teamcoaching udmunder  i en større åbenhed og et større mod til at få det usagte sagt og en større tryghed i at tale åbent om uenighederne.
Den enkelte bliver mere bevidst om betydningen af sit ansvar i fællesskabet.
Teamets produktivitet og trivsel stiger: ” Vi er klar til at rykke op i næste liga.”


Hvordan foregår det?

Hvert forløb afstemmes med lederteamets behov.
Men det kunne være: ½ Kick-off dag hvor mål for udviklingsprocessen afklares, håb og bekymringer udtrykkes. Derefter halve eller hele dage med et passende interval i en kortere eller længere periode afhængig af hvor hurtigt de nye tænke- eller handlemåder ønskes implementeret i teamet.

Teamanalyse

Lederteams som ønsker at vide mere om teamets trivsel og effektivitet kan starte coachingprocessen med en teamanalyse: Team Diagnostic er et online værktøj, der baseret på international forskning viser, at de 2 enkeltfaktorer der har størst betydning for et teams effektivitet og engagement er graden af henholdsvis produktivitet og positivitet i teamet. Resultatet af analysen bygger på teammedlemmernes egne vurderinger og de giver perspektiver til det videre coachingforløb.
www.teamcoachinginternational.com

 
Det siger kunderne:

De 3 partnere i design-people aps fortæller om teamcoachingforløb med Kirsten Kampp.

 

Tim Hansen, Direktør, Social og Sundhed i Sønderborg Kommune taler blandt andet om udbyttet af coaching af lederteamet i Myndighedsafdelingen med Kirsten Kampp.

Joan Slaikjer Hansen, Myndighedschef, Social og Sundhed, Sønderborg Kommune taler om udbyttet af at kombinere relationscoaching af lederteamet med individuel coaching af lederne.

Mette Petersen Christensen, Afdelingsleder (voksen teamet), Social og Sundhed i Sønderborg Kommune.