Erfaring

Kirsten Kampp etablerede Kampp Coaching & Leadership i 2004.

Igennem 25 år har hun som konsulent, procesleder og underviser skabt et refleksivt og udfordrende læringsrum for små og store grupper af mennesker i vidt forskellige organisatoriske, ledelsesmæssige og relationelle udviklings- og forandringsprocesser i såvel private som offentlige virksomheder og uddannelseinstitutioner.

Kirsten Kampp har en solid, bred faglig viden, et systemisk og anerkendende fundament og en omfattende og alsidig praksiserfaring.

I bagagen har hun 10 års ledererfaring som henholdsvis HR/uddannelseschef i Royal Greenland A/S, udviklingschef på Kaospiloterne hvor hun var medinitiativtager til etablering af Kaospiloternes kommercielle afdeling og som leder af kursusafdelingen på Peter Sabroe Seminariet.

Fokus idag

“Min ambition er at være katalysator for, at ledere når til en dybere selvforståelse af egen identitet, autoritet og evne til at skabe og udvikle relationer. Formålet er at styrke overensstemmelsen mellem hvem de er og ønsker at være som menneske og som leder. Resultatet er højere selvværd, større troværdighed og autencitet. Ofte på baggrund af små ændringer i tanke- eller handlemønstre som vækkes til live af de indsigter som modige mennesker oplever, når de griber en mulighed for at udvikle sig.
Jeg ser det som min opgave, at udfordre og opmuntre til at omsætte de nye indsigter til handling, dér hvor den enkelte finder det berigende og meningsfuldt.

Jeg er udpræget praksisorienteret. Det betyder at næsten uanset hvilken type lederudvikling jeg arbejder med, relateres til lederens egne lederudfordringer og træning i egen praksis, fordi min erfaring siger mig, at det er den mest (eneste!) effektive måde at forankre nye vaner, tænke og handlemønstre – learning by doing!”

Uddannelse

International Certificeret Professional Co-active Coach (CPCC) fra Coaching Training Institute, USA, www.thecoaches.com
Organisations & Relations System Coach (ORSC) fra Center for Right Relationship, USA www.crrglobal.com
Medlem af ICF, International Coach Federation www.icf.com
Supervisor, Albatros
Konfliktmægler, Center for konfliktløsning
Socialrådgiver, Den Sociale Højskole Århus.

 

CV

2004 – nu  Ejer af Kampp, Coaching & Leadership.
Kerneområderne er executive & leder coaching, coaching af lederteams og –relationer, lederskabs kurser med fokus på kommunikation, ledelsesbaseret coaching, procesledelse, relationstræning mv. samt procesledelse af forandringsprocesser.

2000 – 2004 Udviklingschef, KaosPiloternes Udviklingsafdeling:

Medinitiativtager til etablering af Kaospiloternes udviklingsafdeling med ansvar for:
Udvikling af nye uddannelser/uddannelsestiltag
i samarbejde med ministerier, uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder.
Konsulentopgaver, Lederuddannelse, workshops og events indenfor: lederudvikling, forandringsledelse, coaching, kompetenceudvikling, procesledelse, kommunikation, dynamisk projektledelse, innovation etc.

1997-2002 Uv-ansvarlig Creative Process Design, KaosPiloterne.

Initiativtager til indførelse af Procesledelse(Creative Process Design)som det ene af de 3 kernefag på KaosPilotuddannelsen. Gennem 7 år undervisningsansvarlig og drivkraft i udviklingen og kvalitetssikringen af faget. Siden tilknyttet som censor i faget.

1999-2000 Organisations- og ledelseskonsulent, Nellemann Konsulenterne A/S.
Organisationsudvikling, Procesledelse, lederudvikling, supervision, teamudvikling

1997-1999 Selvstændig konsulent
Teambuilding, lederudvikling, supervision og kommunikation. Primært indenfor kommuner og amters pædagogiske og psykiatriske institutioner.

1997 Projektleder i Aarhus Festuge 
Organisatorisk og administrativ leder af Peter Sabroe Seminariets legendariske festugeprojekt i samarbejde med Festugesekretariatet.  Overordnet ansvarlig for kvalitetssikring af læreprocesserne for 180 studerende

1996 Ledervikariat, Kursus- og udviklingsafdelingen, Peter Sabroe Seminariet, reetablering af afdelingen.

1994-96 HR/Uddannelseschef i Royal Greenland A/S, Nuuk, Grønland.
2000 medarbejdere. Reetablering, reorganisering og udvikling af uddannelsesafdeling. Budget og prioritering af uddannelsesbehov. Udarbejdelse af uddannelsesplaner, undervisningsmaterialer samt tilrettelæggelse af kurser i samarbejde m. divisioner/afdelinger/datterselskaber. Udarbejdelse af personale – & uddannelsespolitik for Royal Greenland A/S og handlingsplan med fokus på decentralisering og implementering af personaleudviklingsværktøjer.

1994 Socialkonsulent i Direktoratet for Sociale Anliggender, Nuuk.
Rådgivning og vejledning af grønlandske kommuner og sagsbehandling af klagesager.

1988-1994 Seminarielærer, Peter Sabroe Seminariet.
Undervisning i socialfag og KOL(kommunikation, organisation og ledelse) samt valgfag i supervision, social miljøarbejde, etik i socialpædagogisk arbejde samt studievejledning.

1984-1994 Freelance konsulent for konsulentfirmaet ”Albatros”. Procesleder, supervisor, underviser og foredragsholder indenfor udvikling, samarbejde, kommunikation, projektledelse, bolig-socialt og netværksstyrkende arbejde.

1981-1986      Social miljøarbejder i 2 forskellige boligområder. Igangsætter og katalysator i oparbejdelsen af selvbærende netværk i boligmiljøerne med henblik på social forebyggelse. Samt socialpsykologisk intervention. Skjoldhøjkollegiet og Klostervangen i Århus.

1981-1988   Gæsteunderviser, specialevejleder, censor på en række uddannelsesinstitutioner i Århus. Peter Sabroe Seminariet, Ergoterapiskolen, Den Sociale Højskole m.fl.
Supervisor for boligrådgivere og medarbejdere/ledere på forskellige pædagogiske/sociale/psykiatriske institutioner

1980-1981      Studenterrådgivningen i Århus.
Socialretslig rådgivning, terapeutiske samtale-forløb.

1979-1980 Socialcentrets familieafdeling / Århus Amtskommune. Adoptionsforundersøgelser, behandling af abort- og bortadoptionsansøgninger, samt visitering af børn og unge til døgninstitutioner.

 

Publiceret produktion

1993   Modstand mod forandring – et   udviklingspotentiale?
Ulla Liberg, Ulla Fischer, Lise Aarup, Kirsten Kampp.
Udgivet af styringsgruppen for efteruddannelse af lærere ved         pædagogseminarierne.

1984     Miljøarbejde i lokalsamfundet – Skjoldhøjkollegiet, et eksempel. Peter Friese og Kirsten Kampp: Social- og sundhedspolitiske studier, grøn serie nr. 14. Komiteen for sundhedsoplysning.

1984      Distrikspsykiatri – den rigtige vej?
Afsnit af Peter Friese og Kirsten Kampp ” Miljøarbejde – et skridt på den anden side af distrikspsykiatri.” Forlag Amalie